Madonna i pelskåbe

En ubemærket funktionær, ansat af medlidenhed i et firma i Ankara, deler kontor med Raif Efendi, en oversætter, som ingen ved noget om. Da denne for tidligt ældede mand bliver syg, beder han den unge kollega om at brænde en sort notesbog, men lader ham derefter læse den i løbet af én nat. I den træder 1920’ernes Berlin frem og selvportrættet af en kvinde i pelskåbe, som Raif gik hen for at betragte hver dag, indtil maleren, Maria Puder, henvendte sig til ham. Romanen udforsker kærligheden, genertheden og det, et liv bevarer fra et eneste møde. Under en grå tilværelse blotlægger Sabahattin Ali en lidenskab fortalt med tilbageholdenhed.